
Månedens smagning: Atypiske druesorter og regioner (13.03.24)
- Få tilbage - 4 på lager
- Varer på vej
Kære trofaste vindrikkere i Århus & omegn! Jeres ønsker skal hermed blive opfyldt. Efter stor efterspørgsel, begynder vi fra marts måned med et nyt koncept, som kommer til at hedde 'Månedens smagning'.
Som det fremgår af navnet, indebærer dette tiltag en måned vinsmagning, som har til formål at introducere jer alle for en bred vifte af vores vine og historien bag, under utroligt hyggelige omstændigheder.
Dette kommer til at foregå i vores butikslokaler i Borggade 16, og hver ombæring vil have et tematisk fokus, således der bliver rig mulighed for at gå i dybden og blive klogere. Det er Casper - som mange af jer nok allerede har hilst på i butikken - som kommer til at facilitere disse smagninger.
Hver smagning tæller 10 tilgængelige pladser, og prisen vil altid være enormt sympatisk, så alle har mulighed for at deltage. Smagningerne kommer til at indeholde omkring 6 vine, måske flere, måske færre.
Den første smagning har temaet 'Alternative hvidvine; atypiske druesorter og regioner'. Her vil I lære om nye druer og regioner, som I måske hidtil ikke var bekendt med, men som I med garanti vil knuselske.
Vi glæder os til at se jer!
Pris: 400,-
Hvor: Reduktivt, Borggade 16, Århus
Tidspunkt: 18:00
Dato: torsdag d. 13. marts
Vinglas: Josephinen Hütte