Domaine Bartucci
Savoie (Bugey), Frankrig

Bag domainet står Raphael Bartucci, som holder til i Bugey-regionen i det
østlige Frankrig, som er geografisk placeret lige ved Savoie, nær Alperne. Raphael har lavet vin i Bugey under navnet Domaine Bartucci i mere end fem årtier, og eftersom at han er venner med
Marcel Lapierre og Pierre Overnoy – nogle af de største og første pionerer inden for naturlig vindyrkning – overgik han tidligt til en lavinterventionstilgang, som også betyder, at han allerede i 1997 blev økologisk certificeret.


I alle disse år har han lavet vintypen ʼBugey Cerdonʼ, som er en klassisk vinstil, lavet i Bugey. Her er der altså tale om en skøn sommer- eller dessertvin! Vi snakker søde, frugtige, lyserøde bobler på 8% som primært er lavet på Gamay (80%) og Poulsard (20%).

Det er vin, som er perfekt i det varme sommervejr, og til alverdens desserter med modne jordbær. Det smager vitterligt at rød grød med fløde - altså smager det fuldstændig skønt.