La Trochoire holder til i Couziers som er en landsby der ligger ved Chinon i det centrale Loire-dalen.
Her har familien bag La Troichoire, med Bastian Rocour som primus motor, givet liv til deres gamle familiegård, og startede i 2015 med at lave naturlig vin, fra økologisk landbrug, med fokus på biodiversitet i hele landbruget.
Her ejer de 3 hektar Chenin Blanc, som derfor udgør størstedelen af deres samlede vinproduktion.
Denne Chenin Blanc bruges så til tre
forskellige formål: bobler (pet-nat), hvidvin (uden skinmaceration), og let orangevin (med kort tids maceration). Derudover laver de også fremragende rødvin vin på Cabernet Franc-druen, som brillerer i netop Chinon-området.
De benytter sig af lang élevage, altså lang lagringstid, primært
på brugte fade. Vi snakker her mellem 15 og 20 måneder inden de aftappes og kommer på flaske.
Denne lange lagring fuldender vinene, og gør dem fuldstændig
drikkeklare når de ankommer til butikken. Der svovles så lidt som muligt, altså er de hele tiden gennem lagringen opmærksom på vinen, og hvis der ikke opstår
nogen fejl eller lign., så undlader de helt at tilsætte noget til vinen. Herigennem får vinene derfor det klareste, mest autentiske og derfor også terroir-prægede udtryk.
Det er opulente Chenin Blanc-vine, med enorm koncentration, intensitet og struktur, og så er det utroligt elegante men stadig kraftfulde
vine på Cabernet Franc.