Sébastien Besson er fjerde generations vinmager på Domaine du Penlois i Beaujolais, hvor han i dag sætter sit helt eget og tydelige personlige præg på produktionen. Men i 2012, startede han sideløbende sit eget projekt, som med base på granitholdige jorde omkring Lancié. Hér arbejder han med et klart fokus på præcision, terroir og med bestræbelse efter at skabe levende og energiske vine!
Han producerer vine på tværs af hele Beaujolais’ spektrum – fra den klassiske Beaujolais Nouveau til mere ambitiøse og komplekse enkeltmarksvine fra nogle af regionens mest velansete cru’er, herunder Morgon, Julienas, Chenas og Moulin-à-Vent. Fælles for vinene er en konsekvent tilgang til både mark og kælder, hvor økologiske principper og minimal intervention er tilgangen og de bærende elementer.
Druerne kommer fra nøje udvalgte parceller, primært med granitholdige jordbundstyper, som bidrager til vinens spændstighed og mineralske nerve. I kælderen arbejdes der med spontangæring, lagring i betontanke og en yderst begrænset brug af svovl, hvilket resulterer i vine med stor åbenhed, renhed og ypperlig elegance.
Stilen er præget af saftig, levende frugt, en kølig mineralitet og en præcis struktur. Uanset niveau fremstår vinene balancerede og energiske – med en klar formidling af både oprindelse og årgang.