Tessa Maria Sprenger er et ungt stjerneskud i Baden. Hun holder til i Kraichgau, som ligger i den nordlige del af Baden-regionen, i det sydlige Tyskland. Tessa har både erfaring fra ind- og udland, eftersom at hun har arbejdet for nogle af de store klassiske producenter i Tyskland, herunder superstjernen Klaus Peter Keller, som laver noget af Tysklands klart største Riesling.
Derudover har hun arbejdet hos Les Horees i Bourgogne, som er en af de mest prominente og hypede naturlige Bourgogne-producenter i nyere tid. Her har hun altså dannet sin vintekniske grobund, og derfor besluttede hun sig for at starte sit eget projekt.
Tessa's første årgang var 2022, og sikken debut! Vinen bliver lagret på fade i hendes egen garage, hvor pladsen ikke er stor, hvorfor mængderne af vinen produceret også er fuldkommen mikroskopisk. Hun laver ét fad af hver vin, som betyder at der er 300 flasker af de cuvéer hun laver: man derfor i allerhøjeste
grad kalde hende for en mikro-producent.
Hvad vinen mangler i mængde, gør den op for i kvalitet! For hold da fast, hvor laver hun skøn vin! Primært hvidvine på Weissburgunder, som besidder så
meget elektrisk energi, nerve, seriøsitet og legesyge. Niveauet er kæmpestort,
og vi kan ikke vente med at se, hvad fremtiden bringer; for Tessa er et kæmpe
talent!