Loire, Frankrig
Benoît Savigny startede med at fremstille vin i 2011, efter at han var kørt træt i tilværelsen som grafisk designer, hvor han udførte arbejde for en masse store konsulentvirksomheder. Så efter endt praktikforløb hos Dominique Norguet, besluttede Benoît sig for at slå sig ned i Trôo, hvor han den dag i dag stadig har sin base.
Sammen med hans kone går Benoît manuelt til værks i både mark og kælder. Der arbejdes med Chenin Blanc, Cabernet Franc og Pineau d’Aunis, og resultatet er transparante, saftige og strukturerede vine, som ikke afviger en milimeter fra Benoît’s intentioner, om at frembringe så meget terroir i vinene, som overhovedet muligt.