Vinfestival 2026
Reduktivt Vinfestival (14/11-2026)

Det er os en kæmpe stor fornøjelse at kunne annoncere, at vi gentager den store succes fra 2024, når vi i år afholder Reduktivt Vinfestival!

Denne gang i et større og mere sprængfyldt format, hvor vi får besøg af endnu flere vinbønder.Lørdag d. 14. november fra 12:00 til 17.00, får vi igen besøg af et væld af dygtige vinbønder, fra diverse afkroge rundt omkring i Europa.

Vinbønder, som vi arbejder stolt og tæt sammen med i dagligdagen, når vi forsyner restauranter, virksomheder og privatkunder over hele landet.

Du har nu muligheden for at møde et bredt udsnit af disse vinbønder i egen høje person, og smage deres fantastiske vine, til denne festlige dag i hjertet af Århus!De deltagende vinbønder vil blive offentliggjort løbende på vores Instagram, men vi kan godt love jer for, at vi i år har skruet op for antallet af vinbønder, og at det så absolut ikke bliver kedeligt!

Foruden tilstedeværelsen af vinbønder, vil det også være muligt at forsyne sig med lidt mad, fra Roberta’s egne kokke på stedet. Ydermere vil vi gentage den populære ‘UNICORN WINEBAR’, hvor du kan få muligheden for at købe nogle vilde flasker, til små, små penge.

Vinfestivallen foregår fra 12:00 til 17:00, og man kommer og går blot som det passer ind i sit eget program.

Med en billet til Reduktivt Vinfestival, får du:
- Mulighed for at møde et stort og flot udpluk af dygtige vinbønder, fra vores portfolio.

- Smage et væld af spændende vine, præsenteret af vinbønderne selv.

- Købe udvalgte flasker fra udvalgte vinbønder, til en særlig skarp pris på dagen.

Pris: 350,- (+ gebyr)

Sidste gang blev billetterne udsolgt ganske tjept, så vi anbefaler, at man får handlet i god tid!

Vel mødt til et brag af en fest, lørdag d. 14. november, hos Roberta’s Society ved Mølleparken!