Valdisole
Kyriaki & Giuseppe
Piemonte, Italien

Kyriaki og Giuseppe er historien om en grafiker og en italiensk sommelier, som har slået sig ned i Piemonte for at lave vin. Deres første halve hektar vinmark, købte de online på en hjemmeside for brugtvare. Og på den facon blev Valdisole en realitet i 2015!

Kyriaki og Giuseppe er nysgerrige og yderst passionerede vinbønder, som gør en dyd ud af at dykke ned i gamle teknikker. De mener ikke at det at lave naturvin er nyt og moderne, de mener tværtimod at de blot er gået tilbage til rødderne, og til de metoder som man brugte før industrialiseringen blev en realitet.

Her bliver der hverken brugt kemikalier i mark og/eller kælder, og resultatet er prangende. Aromatiske, levende og personlige vine på lokale druesorter, som eksempelvis Muscat og Nebbiolo. Valdisole er den perfekte kontrast til et ellers klassisk vinområde, hvor meget få gør tingene ligesom Kyriaki og Giuseppe.